{bilag.overskrift}
\r\n![\"akkrediteringsnævnet\"](\"./img/akkrediteringsnævnet.png\")
\r\n
\r\n
Statusrapport om akkreditering af {this.props.dataTitle}
\r\nStatusrapporten indeholder information om, hvor mange apoteker, der er blevet akkrediteret, samt hvilke indikatorer, der har vist sig udfordrende for klinikkerne.
\r\n \r\n Læs rapporten her\r\n \r\n\r\n
\r\n
Vurderingsprincipper for {this.props.dataTitle}
\r\nVurderingsprincipperne angiver de overordnede principper, som surveyorne skal bruge, når de skal vurdere et givent fund på et apotek.
\r\n \r\n Vurderingsprincipper i DDKM for {this.props.dataTitle}\r\n \r\n\r\n \r\n )\r\n }\r\n}\r\n\r\nexport default AkkrediteringLeftHtml;","import * as React from \"react\";\r\nimport parse from \"html-react-parser\";\r\nimport { withRouter, useParams } from \"react-router-dom\";\r\nimport AkkrediteringLeftHtml from \"./AkkrediteringLeftHtml\";\r\nimport AkkrediteringRightHtml from \"./AkkrediteringRightHtml\";\r\n\r\nclass AkkrediteringAfgoerlser extends React.Component {\r\n constructor(props) {\r\n super(props);\r\n this.state = { data: [] };\r\n this.getData = this.getData.bind(this);\r\n }\r\n\r\n getData = () => {\r\n let self = this;\r\n fetch(\"../StaticWebsiteData.json\", {\r\n headers: {\r\n \"Content-Type\": \"application/json\",\r\n Accept: \"application/json\",\r\n },\r\n })\r\n .then(function (response) {\r\n console.log(response);\r\n return response.json();\r\n })\r\n .then(function (myJson) {\r\n console.log(myJson);\r\n self.setState({ data: myJson });\r\n return myJson;\r\n });\r\n };\r\n\r\n componentWillMount() {\r\n this.getData();\r\n console.log(\"Sektor = \", this.props.match.params.sektor);\r\n }\r\n\r\n componentDidMount() {\r\n window.scrollTo(0, 0);\r\n setTimeout(function () {\r\n this.right.style.display = \"block\";\r\n }, 1000);\r\n }\r\n linkedClicked = (value) => {\r\n console.log(\"value\", value);\r\n this.props.parentCallback(value);\r\n };\r\n\r\n render() {\r\n if (this.state.data === null || typeof this.state.data === \"undefined\") {\r\n // Render loading state ...\r\n return ;\r\n } else {\r\n return (\r\n
Akkrediteringsnævnets afgørelser for {item.sektor}
\r\n \r\n {item.institutionData\r\n .filter((t) => new Date(t.gyldighedsSlutDato) >= new Date())\r\n .map((institution) => {\r\n return (\r\n\r\n
\r\n {institution.adresse},{\" \"}\r\n {institution.postnummer_og_distrikt}\r\n
Ydernummer - {institution.yderNr}
\r\n ) : (\r\n <>\r\n )}\r\n\r\n \r\n ) : (\r\n <>\r\n )}\r\n\r\n {institution.akkrediteringsStatus}\r\n \r\n\r\n
{parse(institution.enhedslistertext)}
\r\n\r\n\r\n
![\"Billede\"/](\"/img/logo.png\"){kind=logo}
\r\n \r\n {item.name === \"O\" ? \r\n \r\n
{ renderHTML(parse(this.htmlDecode(item.value))) }
:\r\n item.name ===\"O2\" ?{ renderHTML(parse(this.htmlDecode(item.value))) }
:\r\n{ renderHTML(parse(this.htmlDecode(item.value))) }
}\r\n \r\n \r\n )\r\n })\r\n \r\n }\r\n\r\n {\r\n this.state.data.afsnit.map(item => {\r\n return (\r\n\r\n
\r\n {item.link !== \"\" ? {item.tekst} :
}\r\n \r\n )\r\n })\r\n\r\n }\r\n */}\r\n\r\n\r\n IKAS er lukket med udgangen af juni 2022. Om nødvendigt kan kontakt\r\n rettes til Danske Regioner på mail:{\" \"}\r\n regioner@regioner.dk\r\n
\r\n\r\n\r\n Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) har\r\n i perioden 2005-2022 udviklet og driftet Den Danske KvalitetsModel\r\n (DDKM)\r\n
\r\n\r\n\r\n DDKM består i praksis af en række målsætninger for god kvalitet, som\r\n de enkelte behandlingssteder skal leve op til. Målsætningerne kaldes\r\n akkrediteringsstandarder. Vurderingen af, i hvilket omfang de\r\n enkelte behandlingssteder lever op til kravene i standarderne,\r\n foretages af surveyteams, der udsendes af IKAS. På grundlag heraf\r\n tildeler Akkrediteringsnævnet en akkrediteringsstatus, der gælder\r\n for en 3-årig periode.{\" \"}\r\n
\r\n\r\n\r\n I 2021 besluttede Danske Regioner, at akkreditering ikke længere\r\n skulle være et element i de kontrakter, der indgås med\r\n sygesikringsyderne, og IKAS's bestyrelse besluttede på denne\r\n baggrund at lukke IKAS med udgangen af juni 2022.\r\n
\r\n\r\n\r\n Ved at klikke på symbolerne herunder, finder man en oversigt over de\r\n klinikker/behandlingssteder, der har en akkrediteringsstatus, der\r\n fortsat er gældende. Den relevante rapport fra surveyorbesøget samt\r\n det relevante standardsæt vil være tilgængelig.\r\n
\r\n\r\n\r\n
\r\n
\r\n
\r\n For særligt interesserede har vi gjort en række dokumenter, der\r\n beskriver baggrunden for DDKM og IKAS, tilgængelige via dette{\" \"}\r\n \r\n link\r\n \r\n . Her vil man også kunne finde materiale, der kunne være relevant\r\n for det videre kvalitetsarbejde i klinikken, ligesom der vil være\r\n materiale tilgængelig vedrørende akkrediteringsforløbet i offentlige\r\n sygehuse.\r\n
\r\n \r\n );\r\n }\r\n }\r\n}\r\n\r\nexport default withRouter(Frontpage);\r\n","import * as React from 'react';\r\n\r\nclass IkasOmDDKM extends React.Component {\r\n\r\n render() {\r\n return(\r\nOm DDKM
\r\nHvad er DDKM og hvad er hensigten med DDKM
\r\n\r\n Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, var en del af udmøntningen af "National Strategi for Kvalitetsudvikling i\r\n Sundhedsvæsenet 2002-2006". DDKM blev formelt etableret i november 2004 gennem en samarbejdsaftale\r\n mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab. DDKM\r\n var et nationalt system til kvalitetsudvikling på tværs af alle sektorer i sundhedsvæsenet. Hensigten var, at\r\n DDKM skulle bidrage til at:
\r\n
- \r\n
- sikre løbende udvikling af kvaliteten i alle offentligt finansierede sundhedsydelser
- skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb
- forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet
\r\n Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, bestod i praksis af en række målsætninger for god kvalitet, som de\r\n enkelte behandlingssteder skulle leve op til. Målsætningerne kaldes akkrediteringsstandarder.
\r\n I DDKM var der akkrediteringsstandarder, der beskrev organisatoriske forhold, der er vigtige for, at\r\n behandlingsstedet kan levere god kvalitet. Det kan fx være, hvordan man overvåger og udvikler kvaliteten af\r\n sine ydelser, og hvordan man sikrer, at arbejdet udføres af kompetente medarbejdere.
\r\n Andre akkrediteringsstandarder beskrev vigtige dele af et patientforløb. Det kan fx være, hvordan man\r\n planlægger et behandlingsforløb og følger op på planen, hvordan man sikrer sig, at der er styr på prøvesvar,\r\n så man kan efterlyse manglende svar, og reagerer prompte på svar, der kræver hurtig handling, eller hvordan\r\n man håndterer medicin.
\r\n Endelig var der akkrediteringsstandarder, der beskrev, hvordan man skal tilrettelægge sin behandling ud fra\r\n den bedste faglige viden, og hvordan man følger op på dette.\r\n \r\n
\r\n
\r\n Det enkelte behandlingssted kan bruge standarderne som en spørgeguide, når man vil undersøge, om man\r\n kan leve op til målene. Man kan på den måde komme omkring vigtige dele af sin virksomhed og finde\r\n eventuelle udfordringer. Standarderne vil også kunne vejlede om, hvordan udfordringerne kan mødes.\r\n Ved eksternt survey fik behandlingsstedet besøg af kolleger, som var særligt uddannet til at undersøge,\r\n hvordan stedet levede op til akkrediteringsstandarderne. Dette skete hvert tredje år.
\r\n Efter surveyet tildelte et uafhængigt akkrediteringsnævn en akkrediteringsstatus til behandlingsstedet. Status\r\n viste, i hvor høj grad stedet levede op til de kvalitetsmål, som akkrediteringsstandarderne sætter.\r\n
\r\n
Hvad er akkreditering
\r\nAkkreditering kan defineres som:
\r\n "Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til\r\n et sæt af fælles standarder."
\r\n (Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006).
\r\n
I Danmark var det institutioner eller virksomheder, der blev akkrediteret, men man kunne også forestille sig\r\n akkreditering af ydelser, fx af patientforløb på tværs af sektorgrænser.
\r\n\r\n
Akkreditering i sundhedsvæsenet har en lang historie og en stor udbredelse. Det startede med sygehuse. I\r\n USA blev grunden til det, der i dag er Joint Commission, allerede lagt i 1917 (Roberts JS, Coale JG, Redman\r\n RR. A History of the Joint Commission on Accreditation of Hospitals. JAMA 1987; 258: 936-40). I 1953\r\n startede et nationalt program i Canada, og i Australien i 1974. Helt fra begyndelsen har formålet være at\r\n sikre, at sygehusene lever op til grundlæggende krav, som er nødvendige for, at man kan levere ydelser af en\r\n god kvalitet.
\r\n Efterhånden har akkreditering bredt sig til andre dele af sundhedssektoren. I dag kan man finde eksempler\r\n på akkreditering i alle dele af sektoren. I begyndelsen af 2017 var der ISQua-akkrediterede\r\n akkrediteringsorganisationer i 23 lande; mange af dem arbejder internationalt, så akkreditering anvendes i\r\n endnu flere lande.
\r\n
\r\n\r\n Akkreditering er en formel udefrakommende vurdering, som foretages med en defineret metode og på\r\n grundlag af offentliggjorte standarder. Dermed er akkrediteringsprocessen transparent. Men hvad det\r\n egentlig går ud på, kan man først forstå ved at se på, hvad det er, standarderne siger.\r\n
ISQua - International Society for Quality in Health Care - sætter på verdensplan rammen for\r\n akkreditering i sundhedsvæsenet. Standardernes indhold fastlægges overordnet af et sæt Guidelines\r\n and Principles for the Developmet of Health and Social Care Standards. Der er seks principper. De to første\r\n handler om, at standarder skal udvikles evidensbaseret og med involvering af interessenter, og om at der skal\r\n
\r\n
\r\n
- \r\n
- \r\n Standarderne skal sikre, at de rette ressourcer og kompetencer er til rådighed, at patienter/brugere\r\n involveres, at de forskellige aktører koordinerer deres indsats, og at organisationen sætter sig mål og\r\n følger op på, om de nås. Der skal være en veldefineret og beskrevet ledelsesstruktur. Personalets\r\n kompetencer skal sikres. Evidensbaserede retningslinjer skal efterleves.
\r\n \r\n - \r\n Standarderne skal sikre, at organisationerne arbejder systematisk med risikostyring og følger op på\r\n utilsigtede hændelser, at personalet uddannes i sikkerhed, at bygninger og forsyninger er i orden, at\r\n nosokomielle infektioner forebygges, at arbejdsmiljøet sikres og at der er ordnede journaler.
\r\n \r\n - \r\n Standarderne skal sikre patienters rettigheder, håndtering af klager, inddragelse af patienter, hensyn\r\n til patienters kulturelle og åndelige behov, tilgængelighed af ydelser, relevant udredning,\r\n behandlingsplaner og velfungerende overgange til andre organisationer.
\r\n \r\n - \r\n Der kræves en systematisk tilgang til kvalitetsudvikling, både overvågning af kvaliteten og\r\n forbedringstiltag. Kvalitetsovervågningen skal omfatte både ledelsesaktiviteter, organisatoriske\r\n forhold og klinisk kvalitet. Der skal være en systematisk tilgang til dokumentstyring af retningslinjer\r\n m.v.
\r\n \r\n
\r\n \r\n
\r\n ISQua-principperne tilstræber at komme rundt om de væsentlige forudsætninger for, at en organisation kan\r\n levere sundhedsydelser af god kvalitet. Det er en grundtanke i principperne, at det ikke er muligt uden en\r\n tydelig ledelse.
\r\n
\r\n Flere af IKAS’ akkrediteringsstandardsæt var akkrediterede efter disse principper, men i nogle\r\n akkrediteringsstandardsæt har man valgt at fokusere på en delmængde af det indhold, som kræves af\r\n ISQua, typisk forhold, der har gøre med krav i lovgivning og overenskomster. Derfor var ikke alle\r\n akkrediteringsstandardsættene ISQua-akkrediterede.
\r\n
\r\n Det er vigtigt at gøre sig klart, at akkrediteringsstandarder ikke er det samme som forskrifter. De siger ikke\r\n altid præcis, hvad man skal gøre. I stedet kan man bruge akkrediteringsstandarderne som en spørgeguide,\r\n når man vil undersøge, om man kan leve op til målene. Man kan på den måde komme omkring vigtige dele\r\n af sin virksomhed og finde eventuelle udfordringer. Akkrediteringsstandarderne vil også kunne vejlede om,\r\n hvordan udfordringerne kan mødes.
\r\n
\r\n Man møder undertiden den opfattelse, af hensigten med akkreditering er, at alle processer og arbejdsgange\r\n skal beskrives i detaljer, at det skal dokumenteres, at der arbejdes efter forskrifterne, og at der skal\r\n indsamles data, så man til enhver tid kan vise, at alle forskrifter er blevet overholdt hver gang.\r\n
\r\n Begge disse opfattelser er misforståelser.
\r\n
\r\n Derimod er det en grundtanke bag akkreditering, at man ikke kan forstå sine resultater, fastholde de gode\r\n resultater, man opnår, og forbedre det, der skal forbedres, hvis man ikke interesserer for de strukturer og\r\n processer, der leverer resultaterne. Men det er ikke nok - man skal selvfølgelig også kende resultaterne.\r\n Nogle arbejdsgange kan med fordel standardiseres - tænk blot på håndtering af hjertestop - men ofte skal\r\n man anvende en ”byggeklodstænkning”, altså ikke ”alle skal ernæringsscreenes”, men ”når vi\r\n ernæringsscreener, gør vi det på den-og-den måde og dokumenterer det sådan-og-sådan”. Man kan så\r\n bestemme, at man altid anvender den byggeklods i bestemte patientforløb, og i øvrigt når sundhedspersoner\r\n konkret finder det begrundet.
\r\n
\r\n Selv om det er en del af survey, at visse dokumenter gennemgås, er hoveddelen af et survey interviews med\r\n ledere og medarbejdere, demonstration af arbejdsgange, og forevisning af eksempler fra den daglige praksis.\r\n Dette giver et kvalitativt indblik i, hvordan arbejdsgangene fungerer, som ofte kan gøre det overflødigt at\r\n overvåge arbejdsgangen kontinuerligt.
\r\n
Etableringen af DDKM i 2004 og i de følgende år
\r\n\r\n I begyndelsen af 90’erne opstod der et ønske om at samle indsatsen for kvalitet, hvilket førte til den\r\n ”Nationale Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet 2002-2006”.
\r\n Strategiens overordnede mål var at bidrage til en høj kvalitet både i forhold til sundhedsydelser og med\r\n hensyn til at sikre kontinuitet og sammenhæng i patientforløb. Strategien indeholdt desuden en række\r\n temaer, hvortil der var knyttet en bred vifte af forskellige konkrete indsatsområder og initiativer. Et helt\r\n centralt initiativ i den nationale strategi var etablering og udvikling af et samlet landsdækkende system til\r\n vurdering af kvaliteten i det danske sundhedsvæsen, herunder til formidling af kvalitetsinformationer til brug\r\n for den faglige og organisatoriske kvalitetsudvikling og til understøttelse af patienternes frie valg.\r\n
\r\n Inspirationskilden til dette var bl.a. erfaringer med akkreditering gennemført af udenlandske\r\n akkrediteringsfirmaer i Hovedstadens Sygehusfællesskab og Sønderjyllands Amt. Det resulterede i DDKM.\r\n Det blev aftalt, at Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, skulle udgøre en del af den nationale strategi for\r\n kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, at det skulle være en fælles model til vurdering af kvaliteten af\r\n\r\n Kvalitetsmodellen skulle baseres på et fælles vurderingsgrundlag bestående sundhedsvæsenets ydelser, og at modellen principielt skulle omfatte alle udbydere af offentligt finansierede\r\n sundhedsydelser.
af fælles danske standarder med\r\n tilhørende indikatorer. Kvalitetsmodellen skulle dertil baseres på et sammenhængende evalueringskoncept,\r\n der muliggør en bred, ensartet og integreret kvalitetsvurdering af patientforløb.
\r\n Et overordnet grundlag for DDKM blev beskrevet i notatet ”Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet,\r\n Modelbeskrivelse”, version 1.3, 20.december 2004, udarbejdet af et projektsekretariat i Sundhedsstyrelsens\r\n regi, som refererede til en styregruppe med deltagelse fra Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og\r\n Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab.
\r\n Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab underskrev\r\n 17.11.2004 en samarbejdsaftale om etablering af en fælles model for kvalitetsvurdering, som førte til, at\r\n IKAS blev etableret medio 2005 med den opgave at udvikle og drive DDKM. Kommunernes Landsforening\r\n ytrede allerede på dette tidspunkt ønske om at være en del af modellen, og var næsten fra starten med i\r\n bestyrelsen for IKAS.\r\n
\r\n I samarbejdsaftalen beskrev man grundprincipperne for DDKM:\r\n
\r\n\r\n
\r\n
- \r\n
- \r\n Den danske kvalitetsmodel skal fremme gode patientforløb, således at patienterne oplever en\r\n forbedring af kvaliteten.\r\n \r\n
- \r\n Kvalitetsmodellen skal understøtte en synliggørelse og formidling af oplysninger om kvaliteten samt\r\n fremme en kontinuerlig klinisk, faglig og organisatorisk kvalitetsforbedring af patientforløbene.\r\n \r\n
- \r\n Kvalitetsmodellen skal være obligatorisk og omfatter principielt alle udbydere og leverandører af\r\n offentligt finansierede sundhedsydelser.\r\n \r\n
- \r\n Kvalitetsmodellen skal være dynamisk og løbende kunne tilpasses borgernes, de fagprofessionelles\r\n og myndighedernes behov.\r\n \r\n
- \r\n Kvalitetsmodellen skal være et samlet, integreret og fælles system til kvalitetsvurdering af strategisk\r\n vigtige ydelser og aktiviteter, der har væsentlig betydning for kvaliteten og sikkerheden af\r\n sundhedsydelser og patientforløb.\r\n \r\n
- \r\n Kvalitetsmodellen skal baseres på et fælles vurderingsgrundlag bestående af fælles, danske\r\n standarder med tilhørende indikatorer.\r\n \r\n
- \r\n Kvalitetsmodellen skal understøtte og fremme en systematisk, kontinuerlig selvevaluering og\r\n kvalitetsforbedring i sundhedsinstitutionerne og samtidig forestå en periodevis, ensartet og uvildig\r\n ekstern evaluering af kvalitetsforbedringen baseret på det fælles vurderingsgrundlag. De eksterne\r\n evalueringer skal tilrettelægges, så de kan indgå i en samlet akkreditering af den enkelte\r\n sundhedsinstitution.\r\n \r\n
\r\n \r\n
\r\n Arbejdet med at udvikle det første akkrediteringsstandardsæt blev påbegyndt, så snart IKAS var etableret.\r\n
\r\n\r\n DDKM efter 2015\r\n
\r\n\r\n I Økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og Danske Regioner blev det besluttet, at akkreditering af\r\n offentlige sygehuse skulle udfases og afsluttes ved udgangen af 2015, når der var gennemført to fulde\r\n akkrediteringsrunder.
\r\n Privathospitaler og -klinikker, præhospitalsvæsenet, kommuner samt apoteker skulle stadig tilbydes\r\n akkreditering.
\r\n På baggrund af aftaler i overenskomsterne mellem Danske Regioner og aktører i det primære\r\n sundhedsvæsen er der også efter 2015 udviklet akkrediteringsmodeller for professionerne i denne sektor.\r\n
Om IKAS
\r\n\r\n Institut for Akkreditering og Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet,\r\n IKAS, blev etableret medio 2005 af de stiftende parter bag Den\r\n Danske Kvalitetsmodel, DDKM. IKAS blev oprettet med henblik på at\r\n udvikle og drive modellen. DDKM var et aftalebaseret\r\n kvalitetssystem, der skulle være med til at sikre kvaliteten i de\r\n helt eller delvist offentligt finansierede sundhedsydelser.\r\n
\r\n\r\n IKAS akkrediterede virksomheder i forskellige dele af\r\n sundhedsvæsenet. Akkreditering var en del af de aftaler, der blev\r\n indgået mellem det offentlige, der betaler, og dem, der\r\n leverede\\public_html\\StaticWebsiteData.json ydelserne (fx klinikker,\r\n privathospitaler, apoteker).\r\n
\r\n\r\n IKAS havde hovedkontor i Aarhus på adressen Olof Palmes Allé 13, 1.\r\n th i Aarhus N. I oktober 2014 etablerede IKAS en filial i København\r\n på Dampfærgevej 27-29.\r\n
\r\n\r\nDirektør i perioden 2010-2022 var Jesper Gad Christensen.
\r\nForskning om akkreditering
\r\nVidenskabelige artikler om akkreditering i Danmark
\r\n\r\n De fleste artikler herunder er der fri adgang til. Nogle artikler\r\n kan kun tilgås, hvis man har abonnement eller på anden måde købt\r\n adgang til det pågældende tidsskrift.\r\n
\r\n\r\n Jensen MLO et al: Implementation of healthcare accreditation in\r\n Danish general practice: a questionnaire study exploring general\r\n practitioners’ perspectives on external support. Scandinavian\r\n Journal of Primary Health Care 2021.\r\n
\r\n
\r\n Rikke Marthinsen og Jesper Gad Christensen: Accreditation of general\r\n practices and specialist private practices in Denmark: who performs\r\n better and why? The Danish Institute for Quality and Accreditation\r\n in Healthcare (IKAS). Presented at ISQua's 36th International\r\n Conference - Cape Town, South Africa October 2019.11.19.\r\n
\r\n
\r\n A Mygind, PP Munksgaard, F Bro: Regional støtte til implementering\r\n af akkreditering i almen praksis. Udbud, deltagelse og\r\n anvendelighed. Rapport fra Forskningenheden for Almen Praksis i\r\n Aarhus. Juli 2019.\r\n
\r\n Link til rapport. FRI ADGANG\r\n
\r\n MB Kousgaard et al: Experience of accreditation impact in general\r\n practice - a qualitative study among general practitioners and their\r\n staff. BMC Family Practice 2019, 20, 146.\r\n
\r\n
\r\n TD Due et al: Understanding accreditation standards in general\r\n practice - a qualitative study. BMC Family Practice 2019, 20, 23.\r\n
\r\n
\r\n VIVE-rapport 2019: Marie Henriette Madsen og Sarah Wadmann.\r\n Forankring af akkreditering i speciallægepraksis. Et kvalitativt\r\n casestudie.\r\n
\r\n
\r\n Andersen MK et al: Retirement, job satisfaction and attitudes\r\n towards mandatory accreditation: a Danish survey study in general\r\n practice. BMJ Open 2018;8:e020419. doi: 10.1136/bmjopen-2017-\r\n 020419.\r\n
\r\n
\r\n A Nicolaisen et al: Managers’ perceptions of the effects of a\r\n national mandatory accreditation program in Danish hospitals. A\r\n cross-sectional survey. Int J Qual Health Care 2019, 31, 331-337.\r\n
\r\n
\r\n Bogh, SB et al: Hospital accreditation: staff experiences and\r\n perceptions. International Journal of Health Care Quality Assurance\r\n 2018, 5, 420-427.\r\n
\r\n
\r\n AM Falstie-Jensen et al: Consecutive cycles of hospital\r\n accreditation: Persistent low compliance associated with higher\r\n mortality and longer length of stay. Int J Qual Health Care 2018,\r\n 30, 382-389.\r\n
\r\n
\r\n LB Pedersen et al: Can external interventions crowd in intrinsic\r\n motivation? A cluster randomised field experiment on mandatory\r\n accreditation of general practice in Denmark. Social Science &\r\n Medicine 2018, 211, 224-233.\r\n
\r\n
\r\n MK Andersen et al: Accreditation in general practice in Denmark:\r\n study protocol for a cluster- randomized controlled trial. Trials\r\n 2017, 18, 69.\r\n
\r\n
\r\n LH Ehlers et al: Attitudes towards accreditation among hospital\r\n employees in Denmark: a cross-sectional survey. Int J Qual Health\r\n Care 2017, 29, 693-698.\r\n
\r\n
\r\n AM Falstie-Jensen et al: Compliance with accreditation and\r\n recommended hospital care - a Danish nationwide population-based\r\n study. Int J Qual Health Care 2017, 29, 625-633.\r\n
\r\n
\r\n SB Bogh et al: Predictors of the effectiveness of accreditation on\r\n hospital performance: A nationwide stepped-wedge study. Int J Qual\r\n Health Care 2017, 29, 477-483.\r\n
\r\n
\r\n LH Ehlers et al: Unannounced versus announced hospital surveys: a\r\n nationwide cluster-randomized controlled trial. Int J Qual Health\r\n Care 2017, 29, 406-411.\r\n
\r\n
\r\n Engel C, Andersen HB. Side effects of overdoing it: lessons from a\r\n comprehensive hospital accreditation programme. In: Researching\r\n Patient Safety and Quality in Healthcare: A Nordic Perspective. Eds:\r\n Aase K, Schibevaag L, CRC Press, 2017.\r\n
\r\n \r\n Dette er et kapitel i en bog - det er desværre ikke muligt at\r\n lægge et link.\r\n \r\n
\r\n SB Bogh et al: Improvement in quality of hospital care during\r\n accreditation: A nationwide stepped- wedge study. Int J Qual Health\r\n Care 2016, 28, 715-720.\r\n
\r\n
\r\n FB Waldorff et al: Almost half of the Danish general practitioners\r\n have negative a priori attitudes towards a mandatory accreditation\r\n programme. Dan Med J 2016, 63(9), A5266.\r\n
\r\n
\r\n AM Falstie-Jensen et al: Is compliance with hospital accreditation\r\n associated with length of stay and acute readmission: A Danish\r\n nationwide population-based study. Int J Qual Health Care 2015, 27,\r\n 451- 458.\r\n
\r\n
\r\n SB Bogh et al: Accreditation and improvement in process quality of\r\n care: a nationwide study. Int J Qual Health Care 2015, 27, 336-343.\r\n
\r\n
\r\n AM Falstie-Jensen et al: Compliance with hospital accreditation and\r\n patient mortality: A Danish nationwide population-based study. Int J\r\n Qual Health Care 2015, 27, 165-174.\r\n
\r\n
\r\n KB Simonsen et al: Unannounced or announced periodic hospital\r\n surveys: a study protocol for a nationwide cluster-randomized\r\n controlled trial. Comparative Effectiveness Research 2015, 5, 57-63.{\" \"}\r\n
\r\n
\r\n P Triantafillou. Against all odds? Understanding the emergence of\r\n accreditation of the Danish hospitals. Social Science &\r\n Medicine, 2014, 101, 78-85.\r\n
\r\n
Oplæg og posters ved konferencer m.m.
\r\n\r\n ISQua-webinar 14 Feb 2020 ”Accreditation as a driver of improvement\r\n and knowledge transfer”: Link. Accreditation of general practices in\r\n Denmark: findings from surveys and outcomes after the opportunity to\r\n improve.\r\n
\r\n
\r\n Akkreditering af almen praksis i Danmark - resultater efter eksternt\r\n survey og efter opfølgning
\r\n