Der blev i forbindelse med overenskomsten mellem Landsforeningen af statsautoriserede fodterapeuter (Nu Danske Fodterapeuter) og Danske Regioner i 2014 indgået aftale om, at udviklingsarbejdet omkring Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, for fodterapeutpraksis skulle påbegyndes.
En gruppe bestående af repræsentanter fra Danske Fodterapeuter, IKAS, Danske Regioner samt udpegede fodterapeuter har udarbejdet et udkast til første version af akkrediteringsstandarder for fodterapeutpraksis.
Standardsættet indeholder 10 akkrediteringsstandarder.
Standardsættet blev sendt i høring til en række faste høringsparter, men andre havde også mulighed for at indgive høringssvar.
Høringsparter: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Danske Patienter, Patientombuddet, Patientforsikringen, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Danske Fysioterapeuter, Praktiserende lægers organisation (PLO), Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Midtjylland og Danske Fodterapeuter.
Høringsparterne fik direkte besked via en e-mail med link til elektronisk spørgeskema.
Høringsfrist: 22. juni 2015.
10 fodterapeutklinikker har deltaget i pilottest af DDKM.
Klinikkerne har arbejdet med 10 akkrediteringsstandarder og har afslutningsvis fået pilottestsurvey af et surveyteam. Surveyteamet bestod af en fodterapeut og en konsulent fra IKAS, som besøgte klinikkerne og talte med personalet om arbejdet med akkrediteringsstandarderne. Surveyorne vurderede, om klinikkerne levede op til de krav, der stilles i akkrediteringsstandarderne.