Er der en (kvalitetsansvarlig) læge til stede?
7. februar 2014
Læger ved, at de hver især er ansvarlige for den kvalitet, de leverer. Men spørgsmålet er, om vi kan løfte den generelle kliniske kvalitet uden at gøre området til en ligeværdig del af lægeuddannelsen og karrieren.
Den kliniske kvalitet rummer fortsat forbedringsmuligheder, og der sættes med jævne mellemrum spørgsmålstegn ved, om de mange data, der indsamles, reelt kommer kvaliteten til gavn. Sagen er imidlertid, at hvis data for alvor skal i spil til udvikling og forbedring, kræver det, at man har indgående viden – og ikke mindst kan kombinere viden – om både patienter, behandling, teknologier og organisationsforhold. Det kræver kompetencer på et højt niveau. Det kræver også, at der er læger, der er særligt interesserede i feltet.
Overlæge Tommy Grøndahl Nielsen siger i en ny interviewserie på www.ikas.dk, at han har svært ved at forstå, at man som læge vedvarende kan være kritisk overfor kvalitetsarbejdet. Han glemmer i hvert fald aldrig den dag, hvor strømmen forsvandt på en operationsgang midt på en onsdag med en masse pågående operationer, og nødgeneratoren ikke slog til, fordi ingen havde tænkt på at efterprøve den efter en reparation. Men han siger også, at ”Læger holder sig kun til, hvis det er fagligt udfordrende og interessant”.
Jeg tror, at kvalitetsarbejdet skal løftes – fagligt og prestigemæssigt. Vi ville komme langt ved give emnet en plads allerede under medicinstudiet og gøre det at arbejde med kvalitetsudvikling meritgivende. De studerende burde lære, at det at arbejde med den kliniske kvalitet er en mindst lige så vigtig disciplin som de øvrige obligatoriske moduler.
Men lægerne skal også på banen ude på sygehusene, hvis kvalitetsarbejdet for alvor skal spille sammen med planlægning og ledelse. Det kræver, at der udpeges og kompetenceudvikles læger med særligt ansvar for arbejdet med den kliniske kvalitet. Der er i dag for få læger med specialviden på området, og der er for få læger, der sætter deres fingeraftryk på arbejdet med den kliniske kvalitet på sygehusene. De, der gør, er typisk ildsjæle. Skal det ændres, skal det gøres attraktivt at have specialistviden på området.
Der er ingen tvivl om, at kvalitetsarbejde og ledelse skal gå hånd i hånd. Kvalitetsorganisationen har ikke en chance, hvis den er en blindtarm til den øvrige organisation. Men kvalitetsarbejdet bliver først for alvor en del af den samlede organisme, når lægelaget er med. Så en udvikling, der kunne skabe rum for kvalitetsansvarlige overlæger på linje med uddannelsesansvarlige, forskningsansvarlige og DRG-ansvarlige overlæger vil i den grad være gavnlig.